Debattartikeln publicerades 2019-10-31 i Altinget
Der er ønsker fra begge sider af Sundet til større dansk-svensk samarbejde. Det er en region fuld af vækstpotentiale, så lad os komme i gang, mener Brian Mikkelsen og Stephan Müchler.
I en tid med fokus på globaliseringens muligheder overser man tit de potentialer, som er lige for næsen af en.
Hvis Øresundsregionen vil være en af Europas førende kraftcentre, er der brug for at skrue op for ambitionerne. Skal der mere vækst i København og Malmø, så skal vi indfri de unikke muligheder, som findes i grænseområdet mellem Sverige og Danmark.
Vi savner et politisk fokus på og en vilje til at styrke samarbejdet. Udviklingen er desværre bremset op i dag, og fælles fremdrift og fælles ambitioner er erstattet med en debat om, hvordan Malmø og København hver for sig kan opnå højere økonomiske vækstrater.
Vi mener, at det nu er tid til at sadle om og tænke grænseoverskridende i debatten om vækst og værdiskabelse i Øresundsregionen.
Et ønske om større samarbejde
Befolkningen i regionen har i dag rundet 4,4 millioner indbyggere. Fra Helsingør over Lund og ned til Malmø er der bosat over 1,1 millioner personer, mens Storkøbenhavn får flere tilflyttere, og der bygges på begge sider af Øresundsbroen.
Den voksende befolkning kalder på øget politisk fokus på sammentænkning og udvikling af regionen som helhed for at få udnyttet alle synergieffekterne.
Vi har i en årrække set, hvordan byggeriet af Øresundsbroen styrkede samarbejdet på tværs af sundet betydeligt. Hvor der i 1995 kun var 1.000 daglige arbejdspendlere, var tallet i 2015 over 15.000. Heraf langt de fleste svenskere med beskæftigelse i Danmark.
De senere år har vi også set en øget interesse for virksomheder i at hente bestyrelsesmedlemmer og direktører på den anden side af sundet. Over 1.100 bestyrelsesposter og stillinger som direktører i danske virksomheder i hovedstadsregionen og region Sjælland er besat af personer, der har bopælsadresse i Sverige.
Omvendt er der over 1.250 bestyrelsesposter og direktørjobs i de fem sydsvenske regioner og Stockholm, som er besat af personer bosiddende i Danmark.
Det demonstrerer med al ønskelige tydelighed et ønske fra erhvervslivet om et større samarbejde på tværs af grænsen. Et samarbejde, som man med de rette værktøjer vil kunne få endnu mere ud af end i dag.
Derfor var det også et markant tilbageskridt, da den åbne grænse mellem Danmark og Sverige for første gang i årtier blev underkastet kontrol, hvilket forlængede rejsetiden mærkbart.
Øget fremkommelighed skaber muligheder
For at sætte mere skub i væksten i regionen skal begge sider bindes bedre sammen både fysisk og mentalt. Sydsvenska Handelskammaren har lavet en rundspørge, som påpeger, at 73 procent af svenskerne i regionen mener, at infrastrukturen mellem Danmark og Sverige er af stor eller meget stor erhvervsmæssig betydning.
Derfor var det også et markant tilbageskridt, da den åbne grænse mellem Danmark og Sverige for første gang i årtier blev underkastet kontrol, hvilket forlængede rejsetiden mærkbart. Der er heldigvis blødt op for kontrollen nu, og transporten foregår i dag næsten med samme hastighed som tidligere.
Konkret vil en tunnel, som forbinder Helsingør og Helsingborg, være et vigtigt første skridt i den rigtige retning på infrastrukturområdet. Ud over at bidrage positivt til udviklingen af den nordlige del af regionen, vil det også aflaste trafikken omkring København og Malmø samt forbedre mulighederne for pendling mærkbart. Udbuddet af arbejdspladser inden for 60 minutters kørsel vil øges med 110.000.
Det samme gør sig gældende med at optimere punktligheden på kystbanen mellem Helsingør og København, der i dag er blandt DSB’s mest forsinkede strækninger, opgradere Helsingørmotorvejen og sikre en havnetunnel øst om København.
På lang sigt vil en metrolinje, der forbinder København med Malmø kunne løfte hele regionen. Den efterspørges af 20 procent af svenskerne. Metroen skal have afgange med halvandet minuts mellemrum, så rejsetiden mellem Malmø og København bliver cirka 23 minutter, hvilket er næsten en halvering af rejsetiden med toget.
I øjeblikket kan cirka 1,3 millioner mennesker nå på tværs af Øresund inden for en time. Med den nye metro forventes det antal at stige til omkring 2,3 millioner mennesker, og det vil forhåbentlig skabe endnu større sammenhæng mellem Malmø og København til glæde for erhvervsliv og turister.
Bind Øresundsregionen mentalt sammen
Dernæst viser en ny undersøgelse om dansk-svensk erhvervssamarbejde, at der eksisterer nogle mentale barrierer i form af manglende viden om det andet lands marked og regelværk, som giver en følelse af usikkerhed for den, der overvejer at tage sit firma med over på den anden side af Øresund.
Usikkerheden bevirker, at risiciene kommer til at stå tydeligere frem end potentielle gevinster. Det første skridt over Sundet kan derfor nemt blive opfattet som stort og lede til, at virksomhederne hellere vil investere på deres hjemmemarked.
Kulturel forståelse og sproglige barrierer spiller også ind. Der er en lang række tiltag, som man kan tage fat i, hvis man politisk ønsker at knytte Øresundsregionen mentalt mere sammen.
Det kunne være at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne således, at flere danskere prøver kræfter i Sverige, imens flere svenskere gør sig klogere i Danmark. At man i højere grad at udbyder svensk som valgfag på danske undervisningsinstitutioner og dansk på svenske. Det vil på sigt binde regionen mere sammen og afhjælpe nogle af de gensidige mentale forhindringer.
Kort sagt: Der er brug for, at de ansvarlige politikere på begge sider af Sundet fornyer deres fokus og genfinder tidligere tiders fælles ambitioner omkring udviklingen af Øresundsregionen og de uforløste potentialer – økonomisk, kulturelt og mentalt – som stadig afventer handling.
Sydsvenska Handelskammaren og Dansk Erhverv står parat til at trække skjorteærmerne op og gå aktivt ind i det arbejde sammen med myndigheder på begge sider. Lad os komme i gang!
Af Brian Mikkelsen & Stephan Müchler
Hhv. Direktør for Dansk Erhverv, direktør for Sydsvenska Handelskammaren