Debattartikeln publicerades 2019-09-01 i Berlingske.
I firserne og halvfemserne kom en ny slags dansk »eksport« til Malmø og Sverige. Nemlig de kriminelle rockerbander. Efterhånden er dette blevet et fælles, nordisk fænomen.
Vi står altså med en ny trussel fra kriminelle – inklusiv terrorister – som bruger vold, og som bevæger sig mellem byer og nationer. Og nu mener Danmarks statsminister, at det er svenskerne, som bringer kriminaliteten til Danmark.
Responsen er anderledes nu end i firserne. Dengang var reaktionen ikke at lukke grænser eller spille det politiske »blame game«, som ellers er på mode i disse tider, hvor alt det onde og grimme kommer udefra. Dengang viste danske kriminelle, at de kunne krydse grænser, selv om der ikke fandtes broer, og Schengenaftalen endnu ikke eksisterede. Der var ganske vist nordisk pasfrihed, men der stod alligevel betjente ved flyvebådene. Det stoppede ikke banderne.
”Kort fortalt er netop grænsen det dårligste sted at bekæmpe international kriminalitet.”
Mette Frederiksens politiske løsning på nutidens problemer er, at grænsen må lukkes, selv om hun er bevidst om, at pendlerne skal skånes. Dette ligger i tråd med den tidsånd, som gælder nu.
Vi har brug for en bedre og mere effektiv løsning, hvor fælles beslutsomhed og samarbejde er i fokus. Ikke kun fordi det er pænere, men fordi det giver bedre resultater – både når det gælder bekæmpelse af problemer og at skabe vækst og velfærd.
Når vi ser resultatet efter et antal år med grænsekontrol, er det nemlig åbenlyst, at de er dyre og meget ineffektive. Samtidig er de i vejen for jobskabelse og vækst.
Statistik fra svenske grænsekontroller er offentlige for årene 2016 og 2017. I de to år foretog svensk politi – i hele landet – 10.200 våbenbeslaglæggelser. Ud af dem blev fire opdaget ved grænsekontrol, altså kun to per år. I denne periode blev der på havnen og på Øresundsbroen foretaget mere end 20 millioner politikontroller i 2016 og 2017. Det er en meget stor indsats for et meget beskedent resultat. Tallene fra dansk grænsekontrol er på samme niveau.
Det er ikke svært at se, hvorfor det ikke virker. Det er en meget passiv type indgriben.
Når politiet i stedet er aktivt og kan agere på baggrund af information og efterretning, bliver resultatet bedre. Derfor er samarbejde mellem lande langt mere hensigtsmæssigt end passivitet.
Kort fortalt er netop grænsen det dårligste sted at bekæmpe international kriminalitet.
Samfundet betaler
Samtidig ved vi, at uoverensstemmelser ved grænsen skader vækst og jobskabelse. Det så vi konkret på Øresundsbroen som følge af den svenske regerings indførelse af ID-kontrol, som nu er afskaffet. Pendlerne og samfundsøkonomien betalte prisen. Flere studier viser også, at det har en stor negativ effekt på handel. Herunder Bertelsmann Stiftung som har skrevet, at hvis Schengen suspenderes i ti år, er samfundstabet på 50 -150 milliarder euro pr. år.
Vi burde hellere holde grænsen åben og tage os af problemet sammen gennem samarbejde.
Sverige har i de seneste år set en stigning i hård kriminalitet. Vi har helt sikkert en alvorlig opgave foran os. Men nu er Sverige vågnet op. Nu kommer der bedre lovgivning og 10.000 nye betjente. Og den nye våbenlov er faktisk inspireret af Danmarks. Dansk politi har nemlig høj status i Sverige.
Men også Danmark har haft problemer. Tal fra Danmarks statistik viser, at volden i København er steget de sidste ti år. Storbyer som Malmø og København er pr. indbygger mere eksponeret for kriminalitet end mindre byer.
Der er ingen grund til at pege fingre ad hinanden. I virkeligheden viser international statistik, at Danmark og Sverige, når det gælder drab, ligger på samme niveau, og desuden har samme trendmæssige udvikling.
Derfor skal vi ikke finde på undskyldninger for ikke at gøre det, som virker. Er det f.eks. et problem, at Danmark har valgt ikke være med i Europol? Ja, lidt. Kunne svensk indenrigspolitik have ageret tidligere? Absolut. I stedet må vi have mere styrke og et bedre fællesskab som nordiske naboer – fra nu af og fremad.
Sverige og Danmark deler en storbyregion, som vi i Sverige kalder »Greater Copenhagen«, og vi har en særlig opgave her. Den skal løses ved samarbejde.
Stephan Müchler, vd Sydsvenska Industri- och Handelskammaren
Per Tryding, vice vd Sydsvenska Industri- och Handelskammaren